Bestyrelsesmøde 21042009
REFERAT AF BESTYRELSESMØDE
Tid:
21. april 2009
Deltagere:
Carsten Fogt (Næstformand)
Susanne Ullman (Bestyrelsesmedlem)
Peter Vestergaard (Bestyrelsesmedlem)
Birgitte Thomsen (Bestyrelsesmedlem)
Mogens Bilde (Gæst)
Niels Klausen (Formand)
Bemærkninger til sidste referat:
Der var ingen bemærkninger.
Som det er ejerne bekendt, har der i en periode været hyppige problemer
angående driften af ejendommens elevatorer. De er for nyligt blevet foreløbigt
repareret, men det er et spørgsmål, hvor længe en egentlig renovering kan
udskydes.
Foreningen har senest modtaget renoveringstilbud af 24. marts 2009 fra Dansk
Elevator Service ApS, men bestyrelsen ligger også inde med andre tilbud på
arbejdet. Alle renoveringsarbejder vil imidlertid overstige kr. 200.000.
Bestyrelsen har på den baggrund, af økonomiske hensyn, besluttet at se tiden,
herunder nærmere overveje de mulige tekniske løsninger, indtil næste
regnskabsår, der starter 1. juli d.å., inden der tages endelig stilling i sagen.
Bestyrelsen har i sin følgen op på problemerne omkring den uretmæssige
parkering på ejendommens fællesarealer aftalt møde med CarPark om sagen den
24. april. Ideen er, at selskabet skal have bemyndigelse til at overvåge vort
område og udskrive afgifter til ejerne af de biler, der er parkeret uden for de
afmærkede områder.
Mødet er nu afholdt, og bestyrelsen fik etableret en udmærket dialog med
selskabet. Inden der dog kan ske mere i sagen, er det nødvendigt, at Foreningen
indhenter tilladelse hos kommunen til, at en privat virksomhed kan udskrive
afgifter på vore arealer.
En sådan ansøgning er indsendt, og svar afventes. Når der foreligger nyt i sagen,
vil ejerne blive nærmere orienteret om de regler mv., der kommer til at gælde for
en eventuel aftale med CarPark.
Etablering af fælles postkasseanlæg i ejendommen:
Angående det nye postkasseanlæg, vi lovmæssigt er nødsaget til anskaffe, jf.
tidligere referater, arbejder bestyrelsen fortsat med de modtagne tilbud. Der
desuden aftalt møder med flere af udbyderne angående afklaring af diverse
tekniske spørgsmål.
Også i denne sag vil ejerne blive nærmere orienteret, når der er taget endelig
stilling til, hvilket tilbud der må for anses at være mest optimalt for vor ejendom.
Der har i en periode været problemer med det varme vand. Bestyrelsen har
modtaget klager fra flere ejere om, at vandet ikke var varmt nok og, at der ikke
var tryk nok på vandet i deres streng.
Bestyrelsen har orienteret viceværten om sagen og bedt ham være opmærksom
på problemet. Det er endnu ikke fuldt belyst og løst, men sagen vil løbende blive
fulgt op, evt. i samarbejde med ABR.
17. maj 2009
Referent:
Carsten Fogt
Bestyrelsesmøde 26 maj 2009
EJERFORENINGEN HALSSKOVGADE 2-4, 2100 KØBENHAVN Ø
REFERAT AF BESTYRELSESMØDE
Tid: 26. maj 2009
Deltagere: Niels Klausen (Formand)
Carsten Fogt (Næstformand)
Peter Vestergaard (Bestyrelsesmedlem)
Birgitte Thomsen (Bestyrelsesmedlem)
Marie–Louise Gianelli (Gæst)
Mogens Bilde (Gæst)
Bemærkninger til sidste referat:
I sommeren 2007 påkørte en kassevogn ejendommen og beskadigede en plade under lejl. 110. Pladen blev derefter udskiftet. I sommeren 2008 kontaktede en beboer i ejendommen overfor foreningens formand i anden anledning. Det viste sig, at hun havde overværet påkørslen, og i den forbindelse havde hun skrevet nogle af numrene på nummerpladen ned. Gennem vedholdenhed er det lykkedes for vores forsikringsselskab at få modpartens forsikringsselskab til at anerkende skaden.
Huller i svalegangen er udbedret.
Fællesterrasserne er blevet højtryksspulet og nye planter er blevet plantet.
Uautoriserede navneskiltene er blevet fjernet.
Elevatorer:
Der har været problemer med elevatoren i nr. 2. Hvis man oplever problemer, skal man kontakte viceværten, som tilkalder en reparatør.
Parkering:
Bestyrelsen har søgt Københavns Kommune omtilladelse til at indgå aftale med et parkeringsselskab, q-park. Vi afventer stadig svar fra kommunen.
Etablering af fælles postkasseanlæg i ejendommen:
Bestyrelsen arbejder stadig på at finde den bedste løsning, da postkasseanlægget skal opsættes udvendigt.
Hjemmeside:
Den nye hjemmesider ligger klar, så indenfor den nærmeste tid afholdes der workshop sammen med Marie–Louise Gianelli, hvor vi migrerer information fra den gamle hjemmeside til den nye.
Diverse:
Bestyrelsen har fået henvendelse vedr. dørtelefon, der ikke virker. Hvis man har problemer med dørtelefonen, skal man kontakte viceværten.
Hvis tørretumbleren ikke virker, skal man ligeledes kontakte viceværten.
Bestyrelsen er blevet enig om, at 5-års eftersyn af vinduer skal gennemføres.
Referat dato:
26. maj 2009
Referat: Birgitte U. Thomsen
Bestyrelsesmøde 24-02-2009
EJERFORENINGEN HALSSKOVGADE 2-4, 2100 KØBENHAVN Ø
REFERAT AF BESTYRELSESMØDE
Tid: 24. februar 2009
Deltagere: Niels Klausen (Formand)
Carsten Fogt (Næstformand)
Susanne Ullman (Bestyrelsesmedlem) Peter Vestergaard (Bestyrelsesmedlem)
BirgitteThomsen (Bestyrelsesmedlem)
Mogens Bilde (Gæst)
Bemærkninger til sidste referat:
Der var ingen bemærkninger.
Elevatorer:
I en weekend i indeværende måned er der en person, som har siddet fast i
en af elevatorerne. Foreningen har modtaget regning fra Thyssen Elevator
på kr. 5.034,00 for foreløbig udbedring af den tekniske fejl, der havde for-
årsaget denne beklagelige hændelse.
Bestyrelsen er ved at få undersøgt elevatorernes tilstand, og der må i nær fremtid forventes væsentlige udgifter til elevatorvedligeholdelse. Yderligere oplysninger i denne sag vil blive meddelt i kommende bestyrelsesreferater, så snart nyhederne foreligger for bestyrelsen.
Reparation af ydervægge mod svalegange:
Der er konstateret revner på overside af svalegangene. De skal som repareres nu, således der ikke kan trænger vand ned til jernene i konstruktionen.
Bestyrelsen har modtaget tilbud på 17.560,00 kr. excl. moms for udbedringen. Tilbuddet er accepteret.
Vaskemaskiner i fællesvaskeri:
Som følge af, at foreningens vaskemaskiner er tæt på at være udtjente, har bestyrelsen har modtaget tilbud på nødvendige reparationsarbejder af vaskemaskinerne. Der drejer sig om nyt ophæng, nye støddæmpere samt udskiftning af udgangsventil. Arbejdet vil beløbe sig til kr. 16.500,00 excl. moms.
Anskaffelse af nye maskiner af samme mærke må forventes at løbe op i under-kanten af kr. 100.000, hvorfor bestyrelsen finder det nødvendigt nærmere at undersøge, om andre maskinmærker kunne være aktuelle til vort vaskeri.
Viceværten er derfor anmodet om, at førstnævnte reparationer udføres.
Parkering:
Som følge af det stadigt tiltagende parkeringskaos på Foreningens område,
hvor uvedkommende dels optager de udlejede, afmærkede P-pladser under
ejendommen og dels parkerer ”ulovligt” på de fri, uafmærkede områder,
overvejer bestyrelsen tiltag, der kan normalisere parkeringsforholdene.
Som det fungerer p.t. er tilstandene til gene for såvel de ejere, der lejer
deres P-plads, som for viceværtens personale, der parkerer på området
under udførelsen af det kontraktlige servicearbejde. Herudover giver den
”ulovlige” parkering” et uordentligt indtryk af ejendommen.
Bestyrelsen har overvejet at etablere et bomsystem på området eller at
lade et af P-selskaberne overtage tilsynet med vore parkeringsforhold.
Overvejelserne ender mest sandsynligt med den sidste mulighed.
Herudover opfordrer bestyrelsen til, at man anskaffer sig en beboerlicens,
der tillader parkering i hele Østerbro-området, undtagen i Nordre Frihavns-
gade og på Østerbrogade.
Hjemmeside:
Referater m.v. fra den seneste generalforsamling er nu lagt ud på hjemme-
siden (se forsiden samt under ”bestyrelsen”).
Afregning med Aktuel ByggeRådgivning ApS:
Der Foreligger 2 fakturaer på henholdsvis 113.732,00 kr. og 13.062,50 kr.
Der er tale om væsentlige regninger, hvoraf den bistand største bistand over en
periode på næsten 1 år. Bestyrelsen har tidligere udbedt sig kvartalsregninger, og
det bliver nu på ny præciseret over for ABR.
Reparationsarbejde på Hjørnet af Vordingborggade og Halsskovgade:
Der er konstateret et ituslået et kældervindue. Et nyt vindue er bestilt, og skaden er udbedret.
Etablering af fælles postkasseanlæg i ejendommen:
Ved udgangen af 2009 skal der etableres et fælles postkasseanlæg for ejendommen. Eftersom Postvæsenet ikke vil acceptere placering af anlægget i kælderen, jfr. tidligere referater, vil det blive placeret udvendigt ved indgangsdørene.
Bestyrelsen er i samråd med ABR ved at undersøge forskellige tilbud og løsnings-forslag.
Kloak i terræn:
Der er udført en TV-inspektion af vore kloakledninger i terrænet, og refe-
ratmaterialet herfor er vurderet af ABR, der mener, at der må påregnes
reparationsarbejder inden for en overskuelig fremtid.
ABR anbefaler, at kloakken i Halsskovgade udskiftes i år. Den samlede udgift anslås til 125.000,00 kr. inkl. moms og omkostninger.
Bestyrelsen vil prioritere sagen sammen med andre væsentlige opgaver, f.eks. elevatorerne, jfr. ovenfor.
Faldstammer:
Der er etableret fast procedure mht. reparation af faldstammer:
Indtil videre repareres de løbende i samråd med viceværten.
Valg af revisor:
Bestyrelsen har indgået ny aftale med registreret revisor Karsten Christen-
sen, da Foreningens hidtidige revisor Jørn Idziak ønskede at fratræde som
led i omlægning af sin forretningsaktivitet.
Referat dato:
Den 18. marts 2009
Referent:
Carsten Fogt
Bestyrelsesmøde 18-03-2009
EJERFORENINGEN HALSSKOVGADE 2-4, 2100 KØBENHAVN Ø
REFERAT AF BESTYRELSESMØDE
Tid: 18. marts 2009
Deltagere: Niels Klausen (Formand)
Carsten Fogt (Næstformand)
Susanne Ullman (Bestyrelsesmedlem)
Peter Vestergaard (Bestyrelsesmedlem)
Birgitte Thomsen (Bestyrelsesmedlem)
Mogens Bilde (Gæst)
Bemærkninger til sidste referat:
Der var ingen bemærkninger.
Elevatorer:
Der er konstateret problemer med elevatoren i nr. 2. Dette betyder, at elevatoren er taget ud af drift.
Der foreligger et tilbud fra ThyssenKrupp Elevator. Tilbuddet skitserer 2 muligheder:
En relativt kortsigtet reparation til kr. 39.100,- ekskl. Moms. Denne reparation vil kunne få elevatoren i gang igen. (Kun elevator i opgang 2).
Det andet forslag er en mere langsigtet reparation og andrager kr. 146.495,- ekskl. Moms. (Kun elevator i opgang 2).
Desuden indhenter bestyrelsen alternativt tilbud gennem vicevært Lars Schjerlund, som vil ligge klar indenfor de næste par dage.
Der er enighed i bestyrelsen om at iværksætte langsigtet reparation af elevatoren i nr. 2 så hurtigt som muligt på baggrund af indhentede tilbud.
Parkering:
Der foreligger en mail fra en beboer om problemer med, at uvedkommende optager reserverede parkeringspladser.
Da der samtidig er stigning af antal biler, der holder i gården, vil bestyrelsen indgå aftale med p-selskab iht. den bemyndigelse, der blev givet til sidste General Forsamling.
Udlevering af vaskekort:
Der foreligger en henvendelse fra en beboer omkring udlevering af vaskekort. Til orientering har vicevært, Lars Schjerlund, oplyst, at der er følgende retningslinier vedr. udlevering af vaskekort: Den oprindelige aftale er, at der udleveres vaskekort hver torsdag (bestillingen på vaskekort skal vær i postkassen inden kl.06.00 torsdag morgen), men da vi er på ejendommen alle dage, bestræber vi os på at ulevere vaskekort alle hverdage; der kan selvfølgelig være tilfælde hvor dette ikke kan lade sig gøre fx. ved sygdom, akutte opgaver, vejret, mangel på vaskekort – men det sker meget sjældent.
Etablering af fælles postkasseanlæg i ejendommen:
Bestyrelsen er stadig i gang med at indhente tilbud og undersøge markedet mht. opsætning af postkasseanlæg.
Referat dato:
18. marts 2009
Referent:
Birgitte Thomsen
Bestyrelsesmøde 22012009
EJERFORENINGEN HALSSKOVGADE 2-4, 2100 KØBENHAVN Ø
REFERAT AF BESTYRELSESMØDE
Tid: 22. januar 2009
Deltagere: Niels Klausen (Formand)
Carsten Fogt (Næstformand)
Susanne Ullman (Bestyrelsesmedlem)
Peter Vestergaard (Bestyrelsesmedlem)
Birgitte Thomsen (Bestyrelsesmedlem)
Mogens Bilde (Gæst)
Bemærkninger til sidste referat:
Der var ingen bemærkninger.
Siden sidst:
Sætning i belægning i gade ved Halsskovgade 2 er fyldt op af Københavns Kommune for deres regning.
Rådne dækbrædder på fælles terrassen er udskriftet
Reparationsarbejde på Hjørnet af Vordingborggade og Halsskovgade:
Det er konstateret, at der er smadret et kældervindue. Skaden er udbedret og nyt vindue er bestilt.
Etablering af fælles postkasseanlæg i ejendommen:
Ved udgangen af 2009 skal der etableres et fælles postkasseanlæg for ejendommen.
Der vil være store problemer med at etablere postkasse anlæg ved indgang i stueetagen. ABR har derfor forespurgt postvæsenet om tilladelse til at etablere postkasseanlæg i kælderen. Postvæsenet vil ikke accepter en placering i kælderen.
ABR har fremsendt et forslag til udvendig placering af postkasseanlæg.
Kloak i terræn:
Der er udført en Tv-inspektion af kloakledninger i terræn.
Materialet er vurderet af ABR, der mener, at der må påregnes reparationsarbejder inden for en overskuelig fremtid.
Parkering:
Med henvisning til Generalforsamlingsreferatet har bestyrelsen debatteret parkerings problemet, men er endnu ikke nået til en beslutning.
Hjemmeside:
3 PDF dokumenter fra Generalforsamlingen: Generalforsamlingsreferatet, Budget for 08-09 samt Regnskab for 07-08 er lagt ud på hjemmesiden. Arbejdet med den nye hjemmeside fortsætter og forventes implementeret inden næste Generalforsamling.
Faldstammer:
Fast procedure vedr. faldstammer er, at faldstammer bliver repareret i samråd med bestyrelsen.
Valg af revisor:
Bestyrelsen har valg at følge Revisor Jørn Idziaks anbefaling jf. Generalforsamlingsreferatet og har indgået aftale med Karsten Christensen, som er registreret revisor.
Referat dato:
26. januar 2009
Referent:
Birgitte U. Thomsen
Bestyrelsesmøde 061108
EJERFORENINGEN HALSSKOVGADE 2-4, 2100 KØBENHAVN Ø
REFERAT AF BESTYRELSESMØDE
Tid: 6. november 2008
Deltagere: Niels Klausen (NK) (Formand)
Carsten Fogt (CF) (Næstformand)
Susanne Ullman (SU) (Bestyrelsesmedlem) Peter Vestergaard (PV) (Bestyrelsesmedlem)
Bemærkninger til sidste referat:
Der var ingen bemærkninger.
Konstituering og fordeling af arbejdsopgaver efter generalforsamling:
Da mødet var det første efter generalforsamlingen den 29. oktober d.å. for
2007/08, konstituerede den genvalgte bestyrelse sig uden ændringer, ovenfor.
Arbejdsopgaverne vil løbende blive fordelt mellem medlemmerne, herunder
også udarbejdelsen af bestyrelsens mødereferater.
Godkendelse af generalforsamlingreferat:
Bestyrelsen havde til mødet modtaget udkast til generalforsamlingsreferatet
fra administrator.
Udkastet godkendtes med enkelte korrektioner og tilføjelser, der vil blive
meddelt administrator.
Valg af revisor:
Den af Foreningens afgående revisor, Jørn Idziak, foreslåede kollega var
indbudt til mødet, således at bestyrelsen kunne lære ham at kende, men han
kunne ikke deltage.
Revisorvalget blev derfor udskudt til et senere bestyrelsesmøde.
Etablering af fælles postkasseanlæg i ejendommen:
Angående det ny fælles postkasseanlæg, der ved udgangen af 2009 skal være
taget i brug på ejendommen, har bestyrelsen ladet Aktuel Byggerådgivning
ApS (ABR) forespørge Postvæsenet om tilladelse til, at anlægget etableres i
kælderen.
I sit første svar kræver Postvæsenet imidlertid betydelige ombygninger af kældrene og af adgangsforholdene til kældrene for at godkende denne løs-ning, der således forekommer problematisk.
Samtidig ser bestyrelsen store problemer med at etablere postkassean-lægget udvendigt ved indgangene i stueetagen.
Sagen er indtil videre uafklaret, hvorfor bestyrelsen, ABR og også Postvæsenet arbejder videre på en acceptabel løsning af sagen.
Sætning i gadebelægning ved Halsskovgade 2:
På basis af en nu foretaget TV-inspektion af kloakken under sætningen skal det klarlægges, i hvilket omfang kloakken skal renoveres.
Bestyrelsen afventer ABR’s vurdering af spørgsmålet, og når dette er afklaret, vil bestyrelsen anmode ABR om at foranledige at sætningen udbedret.
Parkering:
Med henvisning til generalforsamlingsreferatet fortsætter bestyrelsen
overvejelserne om at indgå aftale med et P-firma vedrørende indførelse af
bødeafgift for ulovligtparkerede køretøjer på Foreningens fællesarealer.
Hjemmeside:
Med henvisning til generalforsamlingsreferatet fortsætter bestyrelsen
arbejdet med de heri oplyste tiltag angående hjemmesiden.
Referat dato:
Den 9. november 2008
Referent:
Carsten Fogt
Bestyrelsesmøde 01-10-2008
REFERAT AF BESTYRELSESMØDE
Tid: 1. oktober 2008
Deltagere: Jens Anker Hansen (JAK) (Qvortrup Administration A/S) (QA)
Niels Klausen (NK) (Formand)
Carsten Fogt (CF) (Næstformand)
Susanne Ullman (SU) (Bestyrelsesmedlem)
Peter Vestergaard (PV) (Bestyrelsesmedlem)
Birgitte Thomsen (BT) (Bestyrelsesmedlem)
Mogens Bilde (MB) (Gæst)
Bemærkninger til sidste referat:
Der var ingen bemærkninger.
Beskadigede søjler på parkeringsplads:
Reparationsarbejdet af søjlerne er i gang og forventes afsluttet i løbet af uge 41.
Der er foretaget yderligere prøver af søjlernes tilstand. Resultatet viser, at der skal udføres mere arbejde end først antaget, og ABR oplyser, at det vil medføre merudgifter i forhold til den oprindelige finansieringsplan på kr. 800.000.
Bestyrelsen har fra ABR modtaget et revideret budget, ifølge hvilket reparationsarbejdet nu må påregnes at beløbe sig til mindst kr. 925.000.
Udskiftning af diverse ventiler i installationer over parkeringsareal:
Arbejdet skal ses i sammenhæng med tidligere udført arbejde i henhold til den modtagne Energimærkningsrapport, udarbejdet for ejendommen.
Arbejdet er i gang og forløber som planlagt. Det vil beløbe sig til ca. kr. 180.000, som indregnes i Foreningens budget for 2008/09.
Sætning i kørebane ved opgang 2:
ABR arbejder med at få oprettet sætningen. Der skal foretages TV-
inspektion af kloakledningerne. Når resultatet af TV-inspektionen foreligger,
vil selve opretningsarbejdet med blive udført.
Etablering af fælles postkasseanlæg i ejendommen:
Ved udgangen af 2009 skal der etableres et fælles postkasseanlæg for ejendommen.
Der vil være store problemer med at etablere anlægget ved indgang i stueetagen. ABR har derfor forespurgt postvæsenet om tilladelse til at etablere anlægget i kælderen.
ABR vender tilbage med forslag til postkasseanlægget, således at bestyrelsen kan planlægge de nødvendige økonomiske dispositioner i året 2009/10.
Generalforsamling:
Generalforsamling afholdes onsdag, den 29. oktober 2008. Indkaldelsespa-
pirerne er allerede rundsendt til ejerne.
Evt. forhøjelse af fællesudgifter:
Ud over den sædvanlige pristalsforhøjelse af udgifterne til Foreningens –/e-
jendommens drift finder bestyrelsen det nødvendigt at indregne bl.a. merud-
giften til søjlereparationerne samt prisen for udskiftningen af ventilerne i
installationerne over parkeringsarealet i budgettet for 2008/09, som derfor
kommer til at udvise en væsentlig stigning i forhold til tidligere år, jf. det
følgende afsnit.
Budget for fællesudgifter 2008-09:
Det blev aftalt, at CF udarbejder budgettet til forelæggelse på generalfor-
samlingen. Det foreslås i budgettet, at fællesudgifterne opkræves med en
stigning på 15% i forhold til 2007-08.
De nærmere omstændigheder fremgår af det rundsendte budgetforslag, der
Nøje vil blive gennemgået under forelæggelsen på generalforsamlingen.
Referat dato:
12. oktober 2008
Referent:
Carsten Fogt
Bestyrelsesmøde 04092008
EJERFORENINGEN HALSSKOVGADE 2-4, 2100 KØBENHAVN Ø
REFERAT AF BESTYRELSESMØDE
Tid: 4. september 2008
Deltagere: Yvonne Schack Barding (Aktuel ByggeRådgivning)(ABR)
Niels Klausen (Formand)
Carsten Fogt (Næstformand)
Referent: Susanne Ullman (Bestyrelsesmedlem)
Peter Vestergaard (Bestyrelsesmedlem)
Birgitte Thomsen (Bestyrelsesmedlem) Afbud
Mogens Bilde (Gæst)
Bemærkninger til sidste referat:
Der var ingen bemærkninger.
Beskadigede søjler på parkeringsplads:
Arbejdet med reparation af søjlerne er i gang.
Der er foretaget yderligere prøver af søjlernes tilstand. Resultatet viser, at der skal udføres mere arbejde end først antaget.
ABR oplyser at det vil betyde merudgifter. ABR fremsender budget for disse udgifter.
Udskiftning af diverse ventiler i installationer over parkeringsareal:
Arbejdet skal ses som en sammenhæng med tidligere udført arbejde i henhold til tidligere udarbejdet Energimærkningsrapport.
Arbejdet er i gang og forløber som planlagt.
Altangelændere på tagterrasser og ved altangange:
På basis af de foretagne undersøgelser vurderer ABR, at der ikke er problemer, der kræver øjeblikkelig indsats.
ABR vurderer, at afhjælpning af problemerne bør ske indenfor 5 år.
Renovering af dækbrædder samt vægbeklædning på fællesterrasser og tagdækning på 5. sal:
ABR vurderer at arbejdet bør udføres indenfor 5 år.
Etablering af fælles postkasseanlæg i ejendommen:
Ved udgangen af 2009 skal der etableres et fælles postkasseanlæg for ejendommen.
Der vil være store problemer med at etablere postkasse anlæg ved indgang i stueetagen. ABR har derfor forespurgt postvæsenet om tilladelse til at etablere postkasseanlæg i kælderen.
ABR vender tilbage med forslag til postkasseanlæg.
TV-inspektion af kloakker i terræn:
ABR har indhentet 2 tilbud på TV-inspektion af kloakker i terræn.
Tilbudene var stort set lige høje og de samlede omkostninger forventes at andrage 60.000 kr. inklusiv moms og honorarer.
Det blev aftalt at arbejdet igangsættes nu.
Generalforsamling:
Generalforsamling afholdes onsdag, den 29. oktober 2008.
Budget 2008-09:
Det blev aftalt, at CF udarbejder budget til forelæggelse på generalforsamlingen
Referat dato:
23. september 2008
Referat: Susanne Ullman
Bestyrelsemøde 14. August 2008
EJERFORENINGEN HALSSKOVGADE 2-4, 2100 KØBENHAVN Ø
REFERAT AF BESTYRELSESMØDE
Tid: 14. august 2008
Deltagere: Niels Klausen (Formand)
Referent: Carsten Fogt (Næstformand)
Susanne Ullman (Bestyrelsesmedlem)
Peter Vestergaard (Bestyrelsesmedlem)
Mogens Bilde (Gæst)
Bemærkninger til sidste referat:
Der var ingen bemærkninger.
Beskadigede søjler på parkeringsplads:
Der har været afholdt ekstraordinær generalforsamling hos administrator den 22. maj 2008, hvor det blev vedtaget at reparerer søjlerne, jf. de rundsendte referater mv.
Reparationsarbejdet er påbegyndt den 18. august og påregnes at vare ca. 2 måneder. Der henvises til de ophængte meddelelser om, hvor og hvornår de enkelte etaper af arbejdet udføres.
Altangelændere på tagterrasser og ved altangange:
Ejerforeningens tekniske rådgiver, Aktuel ByggeRådgivning ApS, har foreslået bestyrelsen at få kontrolleret gelændernes tilstand, hvad angår korrosionstæring.
Teknologisk Institut, Center for Materialeprøvning, har netop afgivet rapport i sagen, dateret den 7. august d.å. Det fremgår af rapporten, at gelændernes tilstand forekommer at være i så dårlig en forfatning, at de anbefales udbedret/udskiftet hurtigst muligt.
Bestyrelsen vil rådføre sig om rapportens konklusioner med Aktuel ByggeRådgivning ApS, herunder om de rent praktiske tiltag og tidshorisonten for udbedringerne.
Herefter informeres ejerne nærmere om sagen, men den må påregnes en udgøre en væsentlig udgift for Foreningen.
Etablering af fælles postkasseanlæg i ejendommen:
Ved udgangen af år 2009 skal der etableres et fælles postkasseanlæg anlæg for ejendommen.
Bestyrelsen har anmodet Aktuel ByggeRådgivning ApS om at medvirke til en hensigtsmæssig løsning ved etableringen af anlægget, og der er den 22. juli d.å. afsendt forespørgsel til Postmesteren om en udtalelse angående forslag til placeringen af de nye postkasser.
Udskiftning af diverse stregreguleringsventiler i installationer over parkeringsareal:
Arbejdet skal ses i sammenhæng med allerede udført arbejde i henhold til tidligere udarbejdet Energimærkningsrapport.
Bestyrelsen har modtaget og accepteret et tilbud på arbejdet. Omkostningerne vil i alt andrage ca. 180.000 kr. inkl. moms.
I beløbet er desuden indregnet forventet tilsyn med arbejdet af Aktuel
Byggerådgivning ApS, som bestyrelsen har anmodet om at foranledige
arbejdet igangsat inden fyringssæsonen 2008-09.
Referat dato:
23. august 2008
Referent:
Carsten Fogt
Bestyrelsesmøde 4 juni 2008
EJERFORENINGEN HALSSKOVGADE 2-4, 2100 KØBENHAVN Ø
REFERAT AF BESTYRELSESMØDE
Tid: 4. juni 2008
Deltagere: Niels Klausen (Formand)
Referent: Carsten Fogt (Næstformand)
Susanne Ullman (Bestyrelsesmedlem)Afbud
Peter Vestergaard (Bestyrelsesmedlem)
Birgitte Thomsen (Bestyrelsesmedlem)Afbud
Mogens Bilde (Gæst)
Bemærkninger til sidste referat:
Der var ingen bemærkninger.
Beskadigede søjler på parkeringsplads:
Der har været afholdt ekstraordinær generalforsamling
hos administrator
den 22. maj 2008, jf. det i henhold til vedtægterne af
administrator udsendte indkaldelsesmateriale.
Forslaget til reparationsarbejdet og den tilhørende
finansieringsplan blev vedtaget.
Generalforsamlingsreferatet er den 8. juli d.å.
rundsendt til ejerne af administrator, hvorfor
det ikke gennemgås nærmere i nærværende
bestyrelsesreferat.
Reparation tag, vægbeklædning og membran på fællesterrasse:
Mht. dette projekt, har det hidtil været planen, at der skulle
indgås aftale med Aktuel ByggeRådgivning ApS og
administrator om, at der udarbejdes projekt på arbejdet,
at materialet ville blive forelagt og gennemgået
på den ordinære generalforsamling i oktober 2008 samt,
at de enkelte ejere ville blive informeret i henhold til
vedtægterne.
Bestyrelsen vil imidlertid stille terrasserenoveringen i
bero i mindst endnu 1 år dels som følge af den belastning,
reparationsarbejdet på søjlerne kommer til at medføre for
ejernes økonomi, og dels grundet nye oplysninger, modtaget
af Aktuel ByggeRådgivning ApS om, at en mindre
tidsmæssig udskydelse er forsvarlig.
Etablering af fælles postkasseanlæg i ejendommen:
Ved udgangen af år 2009 skal der etableres et fælles
postkasseanlæg anlæg for ejendommen. Bestyrelsen
vil anmode Aktuel ByggeRådgivning ApS om
at medvirke til en hensigtsmæssig løsning på etablering af anlægget.
Udskiftning af diverse ventiler i installationer over parkeringsareal:
Arbejdet skal ses som en sammenhæng med tidligere udført
arbejde i henhold til tidligere udarbejdet Energimærkningsrapport.
Ejerforeningen har modtaget et tilbud på arbejdet.
Omkostningerne andrager ca. 180.000 kr., inkl. moms.
Bestyrelsen vil anmode Aktuel ByggeRådgivning ApS om
at igangsætte arbejdet, der bør udføres inden fyringssæsonen 2008-09.
Afsluttende oplysninger
Nærværende referats færdiggørelse har afventet udsendelsen af referatet
for den ekstraordinære generalforsamling, jf. ovenfor.
Referat dato:
15. juli 2008
Referent: Carsten Fogt
Skriv en kommentar
Skriv en kommentar
Skriv en kommentar